I en tid hvor danske kommuner står over for stigende krav om både grøn omstilling, social inklusion og økonomisk stram styring, peger nye erfaringer fra europæiske byer på, at løsningen kan ligge i at gentænke, hvordan byudvikling finansieres. Det handler ikke nødvendigvis om flere penge, men om at bruge de eksisterende midler smartere, skabe nye partnerskaber og udnytte innovative finansieringsmodeller.
En ny artikel fra European Urban Initiative samler erfaringer fra 12 europæiske byer, der – med støtte fra EU – har eksperimenteret med alternative finansieringsmodeller. Byer som Gent, Milano, Antwerpen og Rotterdam har arbejdet med alt fra sociale renoveringsfonde til digitale værktøjer og nye samarbejdsformer, der udfordrer kommunernes traditionelle rolle som eneste udbyder.
Eksempelvis har Gent gennem en roterende renoveringsfond givet lavindkomstfamilier mulighed for at forbedre deres boliger uden at påtage sig gæld, hvilket både sænker energiforbruget og øger trivslen. I Italien har byer som Milano og Torino valgt at outsource serviceydelser til netværk af civilsamfundsorganisationer og private aktører, hvilket ændrer kommunens rolle til mere at være en dirigent end en udbyder.
De vigtigste erfaringer fra studiet er:
-
Borgerinddragelse er afgørende for at skabe ejerskab og bedre resultater
-
Kommunen skal kunne indtage nye roller som facilitator og koordinator
-
Teknologi spiller en central rolle i at gøre komplekse finansieringsmodeller håndterbare og skalerbare
-
Forankring i langsigtede strategier sikrer, at projekter ikke ender som kortvarige løsninger
-
Juridisk og politisk støtte er nødvendigt for at kunne eksperimentere og skabe nye rammer
For danske kommuner, der navigerer i krydsfeltet mellem budgetbegrænsninger og voksende behov, er der meget at hente i at studere og lære af disse europæiske erfaringer. Hvordan kan vi frigøre potentialet i vores egne byer ved at gentænke, hvordan vi finansierer og organiserer byudvikling?
